Og Malaga CF avancerede til 4. pladsen
Efter to sejre på stribe og en kamppause på blot to dage tog Malaga CF hul på vinterhalvåret med 1-1 mod det gode udehold CD Mirandes – en klub, der er hjemmehørende i byen Miranda de Ebro i Burgos-provinsen i det nordlige Spanien.
En af de fremtrædende Malaga-spillere på ny den 21-årige centerforsvarer Juande, født i Cordoba. Da han i torsdages blev sit holds matchvinder med hovedstødsscoring til slutfacit 1-0 over Sporting Gijon blev han udtaget til Ugens Hold i 2. division. En status hans 19-årige holdkammerater Ramon Enriquez, spansk U-landsholdsspiller fra Granada, opnåede efter en af de tidligere spillerunder. Disse to de mest lysende talenter på Malaga-teamet.
Juande fik sin debut i februar, da træner Pellicer hev ham op fra andetholdet, da han selv debuterede som træner mod Ponferradina (1-0 på Estadio La Rosaleda) efter fyringen af den populære Victor. Siden er det blevet til 17 kampe for Juande.
Pellicer skifter opstilling fra kamp til kamp og lod disse spillere komme på grønsværen på Estadop La Rosaleda, hvor Mirandes spillede aggressivt og friskt mod et noget usikkert hjemmehold.
Juan Soriano – Mejias, Lombãn, Juande (Ramon 66. min.) og Matos – Calero, Christian Rodriquez (Luis Munoz 66. min.), Escassi og Jozabed (Pablo Chavarria 61. min.) – Jairo (Yanis 61. min.) og Caye Quintana (David Larrubia 86. min.)
På bænken uden at komme i kamp:
Dario Barrio (målmand), Benitz, Benkhemassa, Cristo, Orlando Sa, Julio og Eugenio.
Skadede: Ismael Casas, Joaquin, Hicham og Joan Cruz.
Malaga CFs målscorer i denne match, den 29-årige Jozabed, er lejet i La Liga-klubben Celta Vigo.
Med det uafgjorte resultat avancerede Malaga til 4. pladsen i 2. division – en play off-position.
Næste match en svær udekamp torsdag mod RCD Mallorca.