CD Lugo vs Malaga CF 0-1
De tog af sted lørdag, med fly til Madrid og med fly derfra til Santiago for at køre resten af vejen i bus og de kommer først hjem mandag omkring middag, efter bustur til Madrid med overnatning og så AVE toget til malaga.
Det kan godt være hårdt at bekæmpe Galicere med sådan en rejse. Da holdet var der i 2018 kørte de i bus hele vejen, men det var et andet hold end dem der spillede søndag.
Sergio Pellicer kom godt forberedt til Lugo, med 24 mand i truppen, hvoraf en tredjedel var af egen avl.
Der er ro i omklædningsrummet, det sidste nederlag til trods.
“Der er 10 kampe tilbage og alle hold spiller nu for at vinde” udtalte træneren på et pressemøde, sidst på ugen.
Til trods for, at Joshua Mejías er sygemeldt i mindst to uger endnu, bliver holdet styrket af, at Matos og Yanis Rahmani har udstået deres karantæner og må spille igen, ligesom det nye kort, Stefan Scepovic måske kan komme til bolden mod Lugo.
De sidste tre kampe mod CD Lugo har været uafgjorte. De to af dem på hjemmebane.
Der har været flere bud på hvem der blev opstillet til start, men Pellicer valgte følgende løsning:
4-3-3
På mål: 1. Juan Soriano
28. Benitez – 5. Juande 🟨 – 4. Lomban ⚽️ -18. Matos
19. Jozabed – 23. Escassi 🟨 – 8. Louis Muños
10. Jairo – 20. Caye – 17. Rahmani
Udskiftninger:
18’ Benkhemassa for Louis Muños
63’ Stefan for Jozabed
79’ Cristian for Caye – Joaquin for Jairo
På en solrig eftermiddag i Gallicien, stillede Pellicer, på vanlig vis et uforudsigeligt hold til start.
15 minutter gik med forsøg fra begge sider, men det blev ikke til meget andet end skud over sidelinien og for lange og upræcise afleveringer,
17’ minutter inde i kampen måtte Muños trække sig med en muskelskade i venstre ben og ind kom Benkhemassa.
Et godt langskud fra Caye var tæt på at lykkes, men efterfølgende, i 31’ minut scorede Lugo, men målet blev annuleret, formodentligt grundet en grov takling af målmanden, som ikke gav ham en chance for at passe målet.
Caye prøvede igen i 37’ minut, men igen uden held og efterlod første halvleg uden mål.
I det 46’ minut spillede Jairo sig gennem forsvaret og sparkede godt ind, men ramte lidt forbi højre stolpe. 10 minutter senere, endnu et godt forsøg fra Malaga, som resulterede i et modangreb der kunne have været gået helt galt, men Soriano lavede en pragtredning og undgik katastrofen.
Et par hurtige udskiftninger, hvor Cristian og Joaquin kom ind i 79’ minut og et direkte hjørnespark fem minutter senere fra Lombán gjorde udslaget og ændrede det ene point til tre for en vundet kamp.
Drømmen lever stadig på en 9’ende plads i divisionen med 45 point, kun 8 point fra slutspillet til La Liga.
Næste kamp bliver på Rosaleda mod Albacete BP, bundproppen i divisionen, søndag d. 11. april kl. 14:00.
Kampen vises kun på Movistar La Liga. Hvis du er på kysten er du velkommen til at kontakte mig dagen før, hvis du vil vide hvor de viser opgøret i Fuengirola.