…i La Peña de Dinamarca’s nye klublokale i Fuengirola, da vi viste den første udekamp på TV og stillingen gik til 0-1,
Juande scorede kampens første mål, 26’ minutter inde.

Glæden var oprejsende, eftersom Escassi fik et rødt kort allerede i kampens 7’ minut og umiddelbart inden målet blev scoret opstod der en voldsom tumult, hvor Luis Muñoz og Brandon begge fik gule kort, efterfulgt af et gult kort til Djuka fra Real Sporting.

Ved halvlegen var stillingen uændret med de 10 resterende spillere på banen.

Kun 11’ minutter inde i anden halvleg slukkede glæden for en stund, da Djuka igen gjorde sig bemærket, dennegang med et skud mod målet som passerede Dani og satte tavlen på 1-1.

Gaspar fra Real Sporting gjorde tingene i modsat rækkefølge, idet han scorede Real Sportings andet mål i det 80’ minut og indkasserede sit gule kort 6 minutter inde i overtiden.

Og hvad kan så være årsagen til det for Malaga, skuffende nederlag.
Der blev absolut vist gode detaljer i spillets ædle kunst, men alt for mange fejlafleveringer koster på mål-resultatet og Sportings angribere var ikke længe om at vende spillet, når de stjal bolden fra Malagas spillere.
Begge målmænd tog hver to, gode redninger.
Retfærdigt eller ikke – resultatet taler sit eget sprog og sendte Malaga ned ad tavlen, uhyggeligt tæt på den røde streg.

Træner Jose Alberto Lopez satte en 4-2-3-1 opstilling med
13. Dani på mål
24. Cufré – 5. Juande⚽️🟨 – 17. Peybernes – 2. Victor G.
8. Luis Muñoz🟨 – 23. Escassi🟥
37. Kevin – 19. Jozabed🟨 – 7. Paulino🟨
9. Brandon🟨

Der blev skiftet ud undervejs:
45’. 16. Genaro for Kevin – Lombán for Jozabed
68’. 22. Gassama🟨 for Brandon
86’. 15. Antoñin for Peybernes

Næste kamp er på søndag d. 3. oktober kl. 16:00 på La Rosaleda, hvor holdet skal møde CF Fuenlabrada. Husk tilmelding til Ole på mailto:kontakt@malagasupport.dk – både til kamp som til bussen.

Vi mødes fra klokken 12:00 – bussen kører klokken 14:00 og kort udleveres på Meson Robles de Leon til de som kommer direkte til La Rosaleda når bussen ankommer kl. ca 12:45 og frem til kl. 13:30.

Allerede fredag d. 8. oktober gælder det udekampen mod Real Valladolid klokken 21:00, som kan ses i klublokalet i Av. Acapulco 17, Fuengirola.

10. spillerunde er i skrivende stund endnu ikke fastsat, men det er en hjemmekamp mod Real Zaragoza.