Da vi forlod Los Boliches og drog mod La Rosaleda, hvor flere ventede på os for at komme med til kampen.

Stemningen på vort mødested lignede optakten til en kamp mod et tophold i La Liga, men det var Zaragoza det handlede om.
Malaga CF’s hardcore fans, som sidder bag det sydlige mål, mødte op i deres sædvanlige procession, ledsaget af Policia Local – i god ro og orden men med fest, farver og slagsange. Det kan se lidt voldsomt ud på TV, men selv når man står lige ved vejsiden, to meter fra optoget, føler man sig tryg.

Med alle på plads på stadion kunne kampen begynde og vi fik en forrygende første halvleg. Begge hold gik til den, men Malaga virkede stærkest.
Min bror siger ofte, at det er utroligt at der altid skal gå 26 minutter, før den første afsluttede angreb opstår og det passede fint i denne kamp – 28 minutter inde ramte Brandon med højre fod et oplæg fra Victor og det forløsende mål var en realitet. Bolden sad i nettet i øverste, højre hjørne og efterlod Zaragoza’s målmand uden en chance for at rede.

Samme situation gjorde sig desværre gældende i den modsatte ende 44 minutter inde, da Alberto Zapater’s oplæg blev ramt med højre fod af Juanjo Narvaez og han scorede sit niende mål i sæsonen, fra en meget skæv vinkel. Det mål havde ingen vist set komme; da slet ikke Dani.

1-1 ved halvlegen og så skete der ikke meget mere i den kamp. Det virkede som om, at alle var tilfredse med uafgjort, bort set fra at tilskuerne nok gerne havde set lidt mere action.

Træner Jose Alberto stillede en 4-4-2 opstilling med
13. Dani på mål
3. J. Jiménez🟨 – 17. Peybernes – 5. Juande – 2. Victor G
9. Brandon⚽️ – 6. Ramon – 16. Genaro🟨 – 37. Kevin
39. Roberto – 19. Jozabed

Ved halvlegen skiftedes der to spillere ud
Genano blev afløst af 23. Escassi og J. Jimenez af 24. Cufré

64’ minutter inde var det at
Kevin blev afløst af 22. S. Gassama og Roberto af 10. Jairo

Endelig 73’ minutter inde var det Ramon der afløstes af Antoñin

Næste udekamp er allerede på tirsdag d. 19. kl. 19:00 mod SD Huesca på Estadio El Alcoraz, lidt nord for Zaragoza…
Kampen kan ses i klubhuset i Av. Acapulco 17 – døren åbnes kl. 18:00

Samme sted har vi ‘kontortid’ hver onsdag kl. 11-12, for betaling af kontingent, køb af merchandise, sæsonkort, billetter til kampene og en snak om fodbold og Malaga CF.

Næste hjemmekamp er mod CD Lugo lørdag d. 23. oktober kl. 20:30

Real Oviedo vs Malaga CF spilles søndag d. 31. oktober kl. 16:00
Malaga CF vs Real Sociedad er torsdag d. 4. november kl. 21:15