Godt dansk design til fornuftige priser

Beslutningen om at forære dig selv et nyt køkken eller bad er forholdsvis let. Hos DESIGNA gør vi vores yderste for, at også det næste skridt mod at realisere din køkkendrøm bliver let og fornøjelig. Det kan nemlig være sin sag at vælge, når farver, låger, greb, bordplader og hvidevarer skal gå op i en højere enhed. Men bare rolig – vi er eksperter i at sammensætte nye og spændende design-muligheder. Herunder kan du finde ud af mere om, hvem vi er.

Hvem er vi?

Vores hjerte banker for godt design, hvor form og funktion er en daglig glæde til fornuftige priser. Vi ønsker at tilbyde et design- og kvalitetsprodukt til en lav pris og give dig en god og tryg oplevelse med DESIGNA.

Du kan glæde dig over solidt møbelhåndværk fra vores egen, moderne fabrik i Danmark. Hos os finder du køkkener skabt af mennesker, der lever tæt på dig. De har en hverdag, som ligner din, og de elsker den.

I jeres KØKKEN gør vi plads til, at hele familien har det rart sammen. Bestil sommerferien fra jeres iPad ved bordet. Nyd en hyggesnak, når I snitter grøntsager. Hjælp børnene med deres lektier hen over kødgryderne. Vær spontane, og gør lige hvad der falder jer ind. Vi skaber et rum, der giver jer overskud til at begynde dagen med et smil og lyst til at runde den af i fællesskab omkring måltidet.

Vi indretter jeres BAD, så alle i familien kan nyde en stille pause helt for sig selv. Stil, komfort og praktisk indretning er designet til at give jer velvære i hverdagen. Her bliver I fyldt med ny energi.

I bliver glade for nye GARDEROBER, der har alt på rette hylde. Hvad enten I drømmer om det store walk-in-closet, skabe i børnehøjde eller praktisk opbevaring i bryggerset. Vi hjælper også med at gøre spildplads til nytteplads ved at forvandle kedelige hjørner, trapperum og skunke til praktiske garderober.

Vi glæder os til at gøre din families hverdag endnu bedre.

KØKKENER EFTER JERES ØNSKER
Vi fremstiller køkken, bad og garderobe helt efter jeres ønsker.

OPMÅLING OG INDRETNING ER MED I PRISEN
Vi måler op til jeres nye køkken og designer det uden at lægge en øre til prisen. I kan afprøve alle jeres ideer sammen med vores køkkenkonsulenter og behøver ikke kigge på uret undervejs. Vi giver os god tid. Hos DESIGNA er vi først tilfredse, når I får det køkken, I drømmer om.

NEMT AT VÆLGE RIGTIGT
Et stilsikkert sortiment, der mikser tidens trends med tidløse klassikere, gør det nemt at vælge rigtigt. Hos os møder I ingen fikse ideer eller lige lovligt smart design, som I hurtigt bliver trætte af. DESIGNA er jeres garanti for køkkener, der holder sig moderne i mange år. Og som modstår hverdagens slid længe efter, I er begyndt at drømme om noget nyt.

DANSK DESIGN OG HÅNDVÆRK
DESIGNA har mere end 25 års erfaring med at skabe og producere dansk møbelkvalitet. Vi ved hvad moderne mennesker drømmer om, og hvilke krav de stiller. Hos os får I køkken, bad og garderobe skabt til netop jeres behov. Leverum der ganske enkelt mærkes helt rigtige, fordi de svinger i takt med jeres måde at leve livet på.

GARANTI FOR DAGLIG GLÆDE
Alle vores produkter er naturligvis dækket af de almindelige reklamationsregler, men hos DESIGNA lægger vi stor vægt på kundernes tryghed – også efter køkkenet er taget i brug.

SOFTCLOSE
Der er SoftClose som standard i alle skabe uden merpris.

BESTEM SELV PRISEN
Hos DESIGNA bestemmer du selv hvordan dit nye køkken skal leveres – samlet eller usamlet, leveret eller afhentet.

GENNEMSIGTIGE PRISER
Uanset hvilket produkt eller serviceniveau I vælger, kommer der ingen ubehagelige overraskelser.

FSC® OG BÆREDYGTIGE KØKKENER
DESIGNA var først med låger og bordplader i træ med FSC-mærke. Det garanterer, at træet er fældet med omtanke for dyr, natur og mennesker. Samtidig er alle spånplader, vi bruger til skabe, skuffer og skydedøre, lavet i Danmark af genbrugstræ.

Historien om Designa

I 1973 blev Henning Christensen i Kjellerup ved Silkeborg uddannet som bygningskonstruktør. I en årrække var Henning Christensen en del af byggefirmaet Brdr. Christensen sammen med sine to brødre i Kjellerup.

I 1992 besluttede Henning Christensen at gå solo og grundlagde DESIGNA. DESIGNA begyndte at producere møbler og senere køkkener, baderumsmøbler og garderobeskabe. Baseret på nytænkning, et bredt sortiment, høj kvalitet og attraktive priser voksede DESIGNA kraftigt over årene.

DESIGNA er hele 7 gange blevet kåret som årets gazelle virksomhed af Dagbladet Børsen og er som den eneste danske virksomhed blevet kåret som ”Entrepreneur Of The Year” 5 gange af EY.

En medvirkende årsag til DESIGNAs succes er, at DESIGNA til stadighed fastholder en kundetilfredshed i toppen blandt køkkenfirmaerne, som flere gange er blevet dokumenteret af eksterne analyser og også ses på anmeldelser på Trustpilot.

DESIGNA er således i dag Danmarks største privatejede køkkenfabrik med ca. 170 ansatte. DESIGNA har over 50 forhandlere i Danmark og Norge.

Danmark er DESIGNAs største marked, mens Norge er i god vækst og i dag udgør en markant del af omsætningen.

DESIGNA har stadig hovedsæde i Kjellerup hvor det hele startede, og her ligger blandt andet produktudvikling, produktion, lager, distribution og showroom.

DESIGNA er 100% danskejet med Per Christensen som hovedaktionær.

Du finder os her
Centro Nordico
Ctra. De Mijas km 4,5
29650 Mijas Costa